På Hylleholt Familiehus får hver familie et eller to værelser. Alle værelser er lyse og møbleret med seng, stole og skabe. Værelserne er holdt neutrale, så I kan sætte jeres eget præg på det, og gøre det så ”hjemligt” det er muligt i den tid i opholder jer på Hylleholt.
Der er en stor fælles tv-stue, et legerum, en stor spisestue, hvor I får jeres eget familiebord. Der er et stort fælleskøkken, hvor I får jeres eget køleskab, samt et fryserum.
Der er et krea-rum, hvor der kan bruges mange timer til kreative projekter. Der er et større gymnastik- og bevægelsesrum, hvor der kan tilbydes yoga og mindfulness. Det er her, vi har samspilsøvelser. Rummet inviterer til bevægelse, musik og leg.
Der er en stor have med trampolin og gynger.
I haven har vi også vores bål fad, hvor der i perioder flittigt bliver lavet mad, snobrød, skumfiduser m.m.
Hylleholt Familiehus ligger blot 10 min fra en af Danmarks bedste badestrande, og skoven ligger til den anden side.
Der er gode legepladser i nærområdet, butikker og indkøbsmuligheder.
Samt gode udflugt muligheder, kalkgraven, skovtårnet, eller en tur på feddet er blot nogle af mulighederne der er værd at nævne.
Der er gode transportmuligheder både via tog og bus.