Hylleholt familiehus’ døgnbehandling er bygget op omkring en arbejdsdag. Alle familier deltager i behandling fra 9-16 fra mandag til fredag. I weekenden har familierne ”fri”. Nogle familier bliver på Hylleholt og andre har mulighed for at tage hjem.

I behandlingen indgår bl.a familieterapi, gruppeterapi, individuelle samtaler, forældre/barn kontakt samt undervisning i det gode forældreskab. Se Hylleholts ugeskema her og vores beskrive af det.

Den terapeutiske behandling på Hylleholt har  altid forældrene som omdrejningspunkt.  Forældrene har selv ansvaret for den forandring der skal skabes for dem og deres børn. Hylleholt hjælper til, at forældrene selv finder nøglen til denne forandring. Langt de fleste af de forældre, der kommer på Hylleholt Familiehus, er ramt af frygt, angst og uro og har et højt niveau af arousal og usikkerhed. De har brug for at forholde sig til og bearbejde deres opvækst, traumer, tilknytningsmønster, mangeltilstande, uregulerede tilstande og følelser selvværd mm.

Når familien flytter ind indgår de i behandling med det samme. I starten af behandlingen fortages altid AAI Interview, dette for at blive nysgerrig på forældrenes egne indre arbejdes modeller, hvad har de fået med som barn, ud fra dette kan deres laves nogle hypoteser om omkring forældrenes tilknytningsstil.

Der bliver ligeledes udarbejdet geogram, med fokus på forældrenes netværk og relationer op igennem deres opvækst.