Hylleholt Familiehus lukker
Efter en periode med mange familier, stærke faglige samarbejder og værdifulde relationer har vi valgt at lukke Hylleholt Familiehus.
I den forbindelse vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak for tilliden og samarbejdet gennem tiden.
Tak til de kommuner og rådgivere, der har vist os tillid og samarbejdet med os omkring børnene og familierne. Tak til vores medarbejdere for deres store faglige engagement og dedikation. Og ikke mindst tak til de familier, vi har fået lov til at følge, støtte og være en del af undervejs.
Det har været både meningsfuldt og betydningsfuldt for os at bidrage til arbejdet omkring børn og familier, og vi tager mange værdifulde erfaringer og gode relationer med os videre.
Hylleholt Familiefokus fortsætter
Det er vigtigt for os at understrege, at nedlukningen alene vedrører Hylleholt Familiehus.
Hylleholt Familiefokus fortsætter uændret og tilbyder fortsat ambulante indsatser til børn, unge og familier, herunder familiebehandling, kontaktperson, støttet og overvåget samvær samt øvrige familieorienterede indsatser.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om mulighederne hos Hylleholt Familiefokus, er du meget velkommen til at kontakte os:
Hylleholt Familiefokus
📞 27 29 29 54
✉️ info@hhff.dk
Til kommuner
Vi er et solidt og kvalificeret team som er tilgængelige og klar til at reagere med det samme
Til familierne
Få hjælp til at skabe en positiv forandring der sikrer og styrker trivslen i hjemmet
Akutte pladser til familier - Tilgængelig 24/7
Hylleholt er til stede, når behovet opstår. Vi er pålidelige og fleksible i enhver relation.
Akutte pladser og døgnbehandling for familier
Behandling til forældre der har brug for hjælp til den basale omsorg/tilknytning til deres ufødte/nyfødte barn. Forældre og børn hvor der er bekymring for barnets trivsel og udvikling.
Døgnbehandling i vores familiehus
Vi tilbyder målrettet støtte til gravide med bekymring for forældrerollen. Fokus er tidlig indsats og styrkelse af ressourcer for at sikre barnets trivsel allerede før fødslen – med den gravide i centrum.
Vi tilbyder døgnbaseret, specialiseret støtte til familier med småbørn, der har akut behov for tryghed og stabilitet. Vi er kontaktbare 24/7 og kan modtage akutsager med kort varsel.
En specialiseret, kompenserende indsats, der over tid understøtter forældre i at skabe stabilitet og udvikling i hjemmet.
Vores tilgang
Hylleholt Familiehus er et forældrefokuseret tilbud med fokus på udvikling og afklaring af kompetencer – med barnet i centrum.
Ud fra Hylleholts teoretiske ståsted, ser vi, at man kun kan forstå et barns adfærd i relation til den voksnes adfærd, ligesom den voksnes adfærd skal forstås, som en reaktion på barnets adfærd, og derfor er samspillet naturligt i fokus.
Tilgængelighed
Vi er til stede, når behovet opstår. Vi er pålidelige og fleksible i enhver relation.
Kontinuitet
Vi er bevidste om vores rolle i relationen og følger op på alle Barnets Planer og beslutninger.
Anvendelighed
Vi tilpasser teori og metode i relations arbejdet, så det er direkte anvendeligt for den enkelte.
Et trygt og roligt miljø, inde og ude
Hylleholt Familiehus yder den fornødne støtte/vejledning og behandling, så familier kan overkomme vanskeligheder og dermed skabe og sikre stabile opvækstbetingelser for deres børn.
Midt i naturen, tæt på by
Huset ligger midt i Faxe Ladeplads by med stranden forenden af vejen og skoven lige om hjørnet. Der er gode transportmuligheder både i bil og via togforbindelse.
